WeBible

1 - Job vedblev at fremsætte sit Tankesprog:

2 - Saa sandt Gud lever, som satte min Ret til Side, den Almægtige, som gjorde mig mod i Hu:

3 - Saa længe jeg drager Aande og har Guds Aande i Næsen,

4 - skal mine Læber ej tale Uret, min Tunge ej fare med Svig!

5 - Langt være det fra mig at give jer Ret; til jeg udaander, opgiver jeg ikke min Uskyld.

6 - Jeg hævder min Ret, jeg slipper den ikke, ingen af mine Dage piner mit Sind.

7 - Som den gudløse gaa det min Fjende, min Modstander som den lovløse!

8 - Thi hvad er den vanhelliges Haab, naar Gud bortskærer og kræver hans Sjæl?

9 - Hører mon Gud hans Skrig, naar Angst kommer over ham?

10 - Mon han kan fryde sig over den Almægtige, føjer han ham, naar han paakalder ham?

11 - Jeg vil lære jer om Guds Haand, den Almægtiges Tanker dølger jeg ikke;

12 - se, selv har I alle set det, hvi har I saa tomme Tanker?

13 - Det er den gudløses Lod fra Gud, Arven, som Voldsmænd faar fra den Almægtige:

14 - Vokser hans Sønner, er det for Sværdet, hans Afkom mættes ikke med Brød;

15 - de øvrige bringer Pesten i Graven, deres Enker kan ej holde Klage over dem.

16 - Opdynger han Sølv som Støv og samler sig Klæder som Ler —

17 - han samler, men den retfærdige klæder sig i dem, og Sølvet arver den skyldfri;

18 - han bygger sit Hus som en Edderkops, som Hytten, en Vogter gør sig;

19 - han lægger sig rig, men for sidste Gang, han slaar Øjnene op, og er det ej mer;

20 - Rædsler naar ham som Vande, ved Nat river Stormen ham bort;

21 - løftet af Østenstorm farer han bort, den fejer ham væk fra hans Sted.

22 - Skaanselsløst skyder han paa ham, i Hast maa han fly fra hans Haand;

23 - man klapper i Hænderne mod ham og piber ham bort fra hans Sted!